Om Ud og lær

Hvordan kan du bruge Ud og lær Syddjurs?

Ud og lær i Syddjurs Kommune
”Ud og lær Syddjurs” er en hjemmeside med obligatoriske Kultur- og Naturtilbud til alle folkeskoler og klassetrin i Syddjurs Kommune. Alle elever får dermed på hvert klassetrin en læringsrig kultur- og naturoplevelse af høj kvalitet såvel uden for skolen og på skolens areal.
 

I løbet af en skolegang vil eleven møde: 
Indskoling: 
- Levende Musik i Skolen (på skolen)
- Syddjurs Egnsteater (på skolen) 
- Naturformidling (på skolen)

Mellemtrin: 
- Levende Musik i Skolen (på skolen)
- Syddjurs Egnsteater (på teater) 
- Museumsformidling (på museum) 
- Naturformidling (på Karpenhøj Naturcenter)

Udskoling: 
- Museumsformidling (på museum)
- Naturformidling (på Karpenhøj Naturcenter)

Projektet Kultur- og Naturtrappen, der står bag hjemmesiden ”Ud og lær Syddjurs”, er blevet til på tværs af Kultur & Fritid og Børn & Læring i Syddjurs Kommune. Kommunen har etableret flerårige aftaler med professionelle kultur- og naturinstitutioner, som bidrager med læringsrige Kultur- og natur skoletilbud. 
Skolerne indgår i et ambassadørnetværk sammen med kommunen og de er efter politisk aftale forpligtet til at benytte tilbuddene til indskoling, mellemtrin og udskoling. 
Skolerne kan søge støtte til kørsel via Syddjurs Kommune.