Vild mad – skills til et bæredygtigt liv
Beskrivelse
Fællesskab og samarbejde er i fokus, når der laves vild mad over bål. Der skal indsamles urter, bær eller andre af årstidens råvarer i sankekurve, løses praktiske opgaver og bruges viden om ild og bål. Der er noget for alle og vigtige færdigheder sættes i spil.
Samlet ved bålpladsen er der introduktion til dagen, information om hvordan man sanker og fordeling af de praktiske opgaver. Alle kender derfor målet om de afsluttende smagsprøver.
I samlet flok tager vi kurvene med ud på sanketur, hvor der fortælles om urter og andre planter, som kan bruges i madlavningen. Vi snakker om planters kemiske og fysiske forsvar og andre tilpasninger.
Tilbage på bålpladsen skal bålene tændes. Urterne skylles godt og opskrifterne læses, inden madlavningen for alvor kan gå i gang i grupperne.
Når retterne er færdige, præsenter holdene deres arbejde for hinanden. Der er oprydning i fællesskab.
Perspektivering til bæredygtig levevis og nye kompetencer.
Appen ”Vild mad” kan anvendes til at identificere spiselige urter.
Formål
Vi har især fokus på natur og biologi samt bevægelse og friluftsliv, men har også erfaring med at inkludere fag som dansk og matematik. Perspektivering forekommer naturligt og begreber benyttes og forklares undervejs.
Praktisk information
Se flere detaljer
Karpenhøj Naturcenter
Dragsmur 12
8420 Knebel
Se flere detaljer
Kontakt os for nærmere aftale om antal.
Se flere detaljer
Forløbsvarighed er 2½-3 timer eller efter aftale.
Tilmelding
Skoletjenesteleder Pernille Mølgaard Andersen

