Smådyrene og deres vidunderlige verden
Beskrivelse
Det vrimler med liv omkring os. Det vi lige kan se, som kravler, flyver eller sidder fremme og alt det, der gemmer sig. Det skal vi finde og undersøge nærmere.
Efter introduktion til forskelligt udstyr og undersøgelsesgrej tager vi i felten i skoven og/eller på overdrevet. Eleverne samler ind i grupper og undersøger i fællesskab, hvilke smådyr, der lever de forskellige steder. Er der specielle forhold som fugt, tørt, lys og skygget noterer vi det.
Sammen kigger vi nærmere på det alt det, der er fundet, kigger på detaljer i lupper og leder efter særkendetegn. Ved hjælp af observationer og bestemmelsesduge deles dyrene ind i grupper, og vi taler om deres levesteder, føde og tilpasninger. Ud fra konkrete dyr taler om livscyklus og afhængighed af særlige leveforhold.
Eleverne arbejder med begreber som biotop, nøgleart og diversitet.
Undervejs sniger der sig små aktiviteter ind for at skabe fokus, nysgerrighed og begejstring. Det kan handle om specielle tilpasninger, fødenet, eller hvordan vi sammen sikrer en mangfoldig natur.
Forløbet kan efter aftale have et særligt fokus inden for temaet.
Formål
Vi har især fokus på natur, bevægelse og friluftsliv men har også erfaring med at inkludere fag som dansk og matematik i naturen. Begreber benyttes naturligt og forklares undervejs.
Praktisk information
Se flere detaljer
Karpenhøj Naturcenter
Dragsmur 12
8420 Knebel
Se flere detaljer
Udeundervisning særligt tilpasset grundskolens mellemtrin.
Se flere detaljer
Forløbsvarighed er 2-3 timer eller efter aftale.
Tilmelding
Skoletjenesteleder Pernille Mølgaard Andersen

