Grundskole
Gratis

På opdagelse med Glas

Beskrivelse

På Glas — Museet for glaskunst kan I komme på en undersøgende og sanselig opdagelse i glaskunstens verden. I forløbet bevæger I jer rundt i museets åbne samling, hvor kunsten ikke står bag glas, men fylder overalt og flyder ud på hylder og reoler i alle museets udstillingsrum og kringelkroge. Her møder I både funktionelle genstande og kunstværker, der udfordrer forestillingen om, hvad glas er og kan være.
Gennem undersøgende aktiviteter, dialog og kreative opgaver får eleverne mulighed for at opleve glas med sanserne. Forløbet er et selvstændigt besøg med en formidlingskuffert, der bliver udleveret ved besøgets start. Formidlingskufferten indeholder alt I får brug for under jeres besøg. Medbring evt. selv blyanter og papir/notesblok. Det er opbygget af tre selvstændige aktiviteter, som hver kan gennemføres på ca. 20–30 minutter. I kan vælge alle aktiviteterne eller 1–2 aktiviteter afhængigt af tid og fokus. Aktiviteterne sammensættes af små analyseopgaver, forslag til dialog og kreative hands-on opgaver. Alle besøg indeholder et værkstedsbesøg, hvor eleverne får indblik i arbejdet med glas i praksis.

Aktiviteter

Aktivitet 1: Glas ekspedition
Eleverne går på opdagelse i museets samling ved hjælp af kort med beskrivelser af kunstværker. Med udgangspunkt i spørgsmål som: Hvad er og kan glaskunst være? undersøger eleverne forskellige værker. De skal reflektere og snakke om deres observationer og oplevelser.
 

Aktivitet 2: Værkstedsbesøg
Eleverne besøger Glas VÆRKSTED og møder glaspusteren. Her får de indblik i, hvordan arbejdsprocessen fra flydende til fast glas er og ser, hvordan teknik, håndværk og redskaber spiller sammen. Under besøget kan eleverne bruge fotokort med billeder og korte forklaringer af ovne og redskaber.
 

Aktivitet 3: Design dit eget glasobjekt
Eleverne arbejder to og to med at designe deres eget glasobjekt. Med inspiration fra museets samling, værkstedsbesøget og glasgenstande skitserer de idéer og skal tage stilling til bl.a. form, funktion og udtryk.

Formål

Forløbets overordnede mål er at introducere eleverne for glas som kunstform, håndværk og visuelt medie. Eleverne får styrket deres evner i at kunne undersøge glas og kunst med sanserne samt beskrive glasværker ud fra form, funktion og kunsternisk udtryk.
Forløbet understøtter kompetencemålene for: Dansk, billedkunst og håndværk og design.

Praktisk information

Sted
Glas - Museet for glaskunst
Strandvejen 8
8400 Ebeltoft
Forløbstype
Besøg på egen hånd
Målgruppe
4. klasse
5. klasse
6. klasse
Fag
Billedkunst
Drama
Håndværk og design
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
Hele året
Varighed
Skjul detaljer

1-1.5 time

Emneområde
Kunst, arkitektur og design

Tilmelding

Gratis

Kontakt Gæste- og Kommunikationschef - Katrine Nør Andersen