Grundskole
Gratis

Livet på det lave vand

Beskrivelse

Det lave vand langs kysterne er levested for dyr med forskellig levevis og tilpasninger. Især hvor der er sten, vokser ålegræs eller er tang er gode levesteder. Vi tager waders og redningsveste på og går på opdagelse med vandkikket, ketcher og rejehov.

Det vi fanger, samler vi i medbragte akvarier og kigger nærmere på de forskellige former for liv og deres kendetegn. Sammen sorterer vi dyr og tang ved hjælp af bestemmelsesduge og håndbøger. Vi taler om gæller, måder at bevæge sig eller holde sig fast på, føde og forsvar. Måske åbner vi en blåmusling eller går tæt på søstjernens sugefødder med lup.

Undervejs sikrer små lege eller en særlig aktivitet fokus, nysgerrighed og begejstring for den mangfoldighed af liv.

Forløbet kan efter aftale have et særligt fokus inden for temaet “havet”. Måske skal der fokus på en bestemt gruppe af organismer, særlige tilpasninger eller mennesket & havet. Det tilpasser vi sammen, inden vi mødes.

Det er godt at have skiftetøj med, da man kan blive våd.

Formål

Vi har især fokus på natur, bevægelse og friluftsliv, men har også erfaring med at inkludere fag som dansk og matematik i naturen. Begreber benyttes naturligt og forklares undervejs.

Praktisk information

Sted
Karpenhøj Naturcenter
Dragsmurvej 12, Begtrup
8420 Knebel
Skjul detaljer

Karpenhøj Naturcenter
Dragsmurvej 12
8420 Knebel

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
4. klasse
5. klasse
6. klasse
Fag
Dansk
Natur/teknologi
Pris
Gratis
Antal
1 klasse
Periode
01.05.2026 - 18.09.2026
Skjul detaljer

Forløbsvarighed er 1½-2½ timer eller efter aftale.

Varighed
2.5 timer
Skjul detaljer

Forløbsvarighed er 2-3 timer eller efter aftale.

 

Emneområde
Natur, friluftsliv og udeskole

Tilmelding

Gratis

Skoletjenesteleder Pernille Mølgaard Andersen