Lær med sanserne
Beskrivelse
Vi sætter alle sanser i spil og oplever verden udfolder sig på det utroligste. I fællesskab kommer vi omkring de forskellige sanser og undersøger, hvordan og hvornår de kommer i brug og hvordan, de kan være koblede.
På tur i skoven, gennem lege og små aktiviteter afprøver og udfordrer vi alle vores sanser sammen. Med nysgerrighed undersøger vi, hvad der sker, når vi fx tager synssansen væk og skal finde vej i ukendt terræn. Vi udfordrer balancen, hukommelsen og udvider vores begrebsverden. Hvordan bruger dyr som humlebier, myrer, flagermus eller ræv mon deres sanser?
Vi kan være heldige at finde spiselige planter – eller en myre – og taler om, hvordan mennesker har undersøgt deres nære verden for at overleve.
Aktiviteter
Forløbene tilpasses gerne, så de på den bedst mulige måde supplerer undervisningen hjemme på skolerne. Kontakt os gerne, hvis I har temauger eller andre specielle ønsker.
Formål
Vi har især fokus på natur, bevægelse og friluftsliv men har også erfaring med at inkludere fag som dansk og matematik i naturen. Begreber benyttes naturligt og forklares undervejs.
Praktisk information
Se flere detaljer
Udeundervisning særligt tilpasset grundskolens yngste klasser. Forløbsvarighed er 1½-2½ timer eller efter aftale.
Tilmelding
Skoletjenesteleder Pernille Mølgaard Andersen

