Historisk rundvisning
Beskrivelse
Få fortællingen om Fregatten Jyllands lange historie fra krigsskib til kongeskib, fra vrag til kulturarv, om søslag, togter og sømændenes vilkår.
Aktiviteter
- Entré til museet, skibet og fregathavnen
- Rundvisning med guide
- Introduktion til udpluk af danmarkshistorien: Slaget ved Helgoland 1864; liv og vilkår for matroserne i 1800-tallet; fregatten Jylland som kongeskib m.m.
- En unik oplevelse og førstehåndskendskab til et af Danmarks store nationalklenodier.
Forberedelse
Det kan være koldt på skibet, og vi opholder os en del udenfor, så vi opfordrer til praktisk, varm (lag-på-lag) påklædning og behageligt fodtøj.
Formål
På en historisk rundvisning lærer I om de væsentligste historiske begivenheder, som fregatten Jylland har været med i. I ser og oplever kamppladsen for Slaget ved Helgoland 1864 på tætteste hold og får en tredimensionel indføring i livsvilkårene for søfolkene i 1800-tallet. Rundvisningen giver jer et spændende perspektiv på danmarkshistorien.
I vil i forbindelse med jeres besøg komme omkring flere af historiefagets fællesmål, og I berører også kanonpunktet ”Stormen på Dybbøl 1864”.
Praktisk information
Se flere detaljer
45 minutter

