Drengen der kun ville sige F
Beskrivelse
Frederiks tunge slår knuder på sig selv. Ordene kommer ud på de mest mærkelige måder, og nogle af bogstaverne vil slet ikke ud af hans mund! Både S, T og R er svære for Frederik. Men der er et bogstav, som aldrig er svært, og det er F. Hans klassekammerater griner, når ordene snubler over hinanden, og en dag bliver det for meget. Frederik beslutter sig for kun at sige ord, der begynder med F. Problemet er bare, at det er svært at sige lige præcis det, man gerne vil, når man ikke må bruge alle bogstaverne i alfabetet…
DRENGEN DER KUN VILLE SIGE F er en forfærdelig, finurlig og fin familieforestilling fyldt med alfabetets sjette bogstav.
Produceret af Syddjurs Egnsteater.
Forberedelse
Lærerindsats før teaterforestillingen: https://www.syddjursegnsteater.dk/jeresturiteatret
Efterbehandling
Mulighed for køb af workshop omkring tilhørsforhold
Formål
Forestillingen sætter fokus på sprog og hvad der sker, når sproget ikke “virker normalt”. Den giver mulighed for en dialog om, hvordan vi kan forstå hinanden på andre måder end ord.
Forestillingen igangsætter samtaler om trivsel, at føle sig anderledes, fællesskab og respekt for forskelligheder.
Praktisk information
Kommer ud på skolerne, hvis lokalerne kan leve op til de krav der er til forestillingen.
Se flere detaljer
Kommer ud på skolerne, hvis lokalerne kan leve op til de krav, der er til forestillingen.

